Bortadoption

Bortadoption

Min og din stemme

"Der er altid tre sider i adoptionstrekanten. Jeg er den stemme, der stort set aldrig bliver hørt, så i bogen Mit barn - hvor er du? kommer jeg med mit bud på, hvordan vi kan gøre det bedre for alle parter. Jeg forsøger at komme hele vejen rundt om adoptionsproblematikken og lægger op til en debat, som du kan deltage i her på bloggen."

Aniella Bonnichsem

Dialogmøde om adoption

BortadoptionPosted by Aniella Bonnichsen 27 Oct, 2013 20:16:12

Dialogmøde om adoption.

Jeg er rigtig glad for, at vi er inviteret til dette dialogmøde, det er virkelig stort, at vi nu bliver hørt – os som dette her drejer sig om. Der er sket meget på adoptionsområdet, specielt inden for det sidste års tid. For godt et år siden var der en stor adoptionskonference, som var arrangeret af A&S i samarbejde med Ôslem Zegic, da var det kun adoptanter og en enkelt adopteret udpeget af A&S der fik lov at sidde i panelet, og dermed styre slagets gang. Der hørte vi om adoption set fra adoptanternes synsvinkel, og det er selvfølgelig også fint nok at høre deres bud på, hvad der skal ske på adoptionsområdet, men vi var jo nogle stykker, som var lidt utilfredse med ikke at kunne få lov til i samme grad at få indflydelse på debatten. Nu er der så dukket en lang række andre grupper op, bl.a. Adoptionstrekanten og en del andre, nogle grupper var der i forvejen, og en del nye er kommet til. Nu må det være på tide at også vi, som på egen krop har oplevet at miste et barn til adoption, og de som har oplevet at miste hele deres oprindelige slægt, også må komme til orde og få indflydelse på, hvordan adoptionssystemet fremtidigt skal skrues sammen. Derfor hilser jeg det meget velkommen, at vi nu er blevet inviteret til dialogmøde om dette, og jeg forventer mig rigtig meget at dette arbejde.

Jeg har sommetider hørt udtrykket, at børn har brug for at blive adopteret – jeg tror det var Karen Hækkerup jeg hørte udtale det på et åbent samråd – og jeg må sige, at det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg hørte det. Hvor mange adopterede mon vil mene, at de havde brug for at blive adopteret, jeg kan lidt frygte, at det er et udtryk adoptanterne har opfundet – Det, som børn har brug for, er tryghed, kærlighed og omsorg så vidt overhovedet muligt i deres egne familier. Der vil selvfølgelig stadig være nogle børn i verden, hvor man slet ikke kan finde familien, eller børn, hvis familie selv med massiv hjælp ikke magter opgaven – og hvor det er bedre for barnet at blive etableret i en ny familie. Men dette er jo i de ekstreme tilfælde. Men også i disse tilfælde må det så vidt overhovedet tilgodeses, at børn og forældre bevarer forbindelsen med hinanden. Adoption kan være smukt, hvis det foregår på den rigtige måde med respekt og omsorg for alle parter i adoptionstrekanten ikke mindst de svage parter, som jo er de oprindelige forældre og børnene. Men generelt man kan vist ikke tale om, at børn har brug for at blive adopteret, børn har brug for deres egne familier.

Jeg forstår godt, at mennesker, som måske ikke kan få børn selv eller mennesker, som har et stort overskud af kærlighed rigtig gerne vil hjælpe børn i verden, og der er masser af børn, som har brug for et par ekstra kærlige hænder – vi skal bare lige huske på, at man ikke hjælper ved at splitte familier ad, man hjælper børnene ved at støtte de udsatte familier. Jeg forstår godt de barnløses behov for at få børn og blive en ”rigtig” familie – og jeg forstår godt, at det må være rigtig, rigtig svært, hvis man ikke kan få et så brændende ønske opfyldt – jeg synes bare, vi skal holde os skarpt for øje, at det altså ikke er de voksnes behov, der kommer i første række – det er børnene – børnenes behov – barnets tarv.

Vi er mange, som har betalt Adoptionen Pris – som har mistet vores børn – børn som har mistet deres familier - under falske forudsætninger – med lovning på, at de ville få et bedre liv - der er selvfølgelig også børn, som får et godt liv i deres nye familier – men der er alt for mange eksempler på, at mange ikke har fået et godt liv i den adoptivfamilie, de nu er havnet i – tvært imod er mange dybt traumatiserede – det gælder både de adopterede og de oprindelige forældre. Man kan heller ikke tale om, at en adoption er god, fordi adoptanterne udtaler, at barnet er faldet godt til i sin nye familie – hvis det betyder, at der står en familie tilbage, hvis liv er ødelagt, fordi de har mistet deres barn. Jeg vil gerne påpege, at en adoption er vellykket, når den er det for alle parter i adoptionstrekanten.

Jeg fik selv at vide, at min søn ville få et bedre liv, hvis han blev bortadopteret, at jeg gjorde noget godt for ham – hans liv har bestemt ikke været let i hans adoptivfamilie – jeg fik at vide, at jeg bare skulle leve videre og lade som om, det aldrig var sket, jeg fik at vide, at min ungdom ville være ødelagt, hvis jeg beholdt mit barn – når man er ung og i en udsat position, så er det jo nok meget naturligt, at man stoler på autoriteterne –det gjorde jeg, jeg rettede mig efter, hvad der blev sagt, men det var det modsatte der skete - man glemmer aldrig sit barn, og min ungdom blev ødelagt, fordi jeg gav mit barn væk – mit liv var ødelagt i mange, mange år, jeg er så kommet ovenpå igen, min søn har det også godt igen, skulle jeg hilse og sige. Nu er det ikke for at trække min egen historie frem, det er bare en ud af mange andre, det er bare et eksempel.

Jeg er en af de meget få oprindelige mødre her i Danmark som efter mange, mange år er blevet et helt menneske igen – det har været tæt på at koste mig livet – men jeg overlevede, jeg har viet mit liv til at gøre mit til, at vi får hele sandheden frem om, hvad adoptioner gør ved mennesker på godt og ondt, og at vi får at vi får ryddet godt og grundigt op i hele dette system, at vi får etableret et menneskeværdigt system med respekt for alle parter i adoptionstrekanten. Sjovt nok er det altid adoptanter, der er de store fortalere for at bevare adoptionssystemet, som det er – ville det egentlig ikke være mere på sin plads, at høre os, som må leve med konsekvenserne af dette system – konsekvenserne ved at blive skilt fra nær familie.

Dejligt at vi nu også bliver hørt – vi har sendt jer vores svar på de spørgsmål, vi er blevet stillet – dog kan det undre, at alle spørgsmål går på adoptanternes vinkel på adoption – derfor har vi tilføjet de to vinkler, der mangler – nemlig de adopteredes og de oprindelige forældres – vi kan også undre os over, at der udelukkende fokuseres på de globale forhold, når de nationale forhold slet ikke er i orden. Men selvfølgelig skal vi starte et sted, jeg personlig ville have foretrukket, at vi startede med at rydde op i egne rækker – dvs. de danske adoptionsforhold – hvor også talrige udsatte kvinder er blevet franarret deres børn, og derfor gennemgår umenneskelige lidelser. Det synes meget underligt, at der gives hjælp og rådgivning til adoptivfamilierne, mens der ingen hjælp og rådgivning stilles til rådighed for de oprindelige familier, som har mistet deres børn. Der bliver ofret mange, mange millioner på adoptivfamilier hvert år, Det er selvfølgelig helt på sin plads, at A-familierne bliver hjulpet med PAS-rådgivning osv, men det må være på tide, at der også gives den rette hjælp og rådgivning til de oprindelige familier før, under og efter eventuel bortadoption. Ikke engang her i lille Danmark findes der en en fornuftig hjælp til de, som har mistet eller er i fare for at miste deres børn til adoption. Forskning mangler vi også især på de oprindelige forældres situation og behov for støtte, hjælp, rådgivning og terapi. Der findes stort set ingen danske undersøgelser ud over de, jeg selv har deltaget i.

Hvis vi vil vide, hvordan vi etablerer et etisk korrekt adoptionssystem – er det korte svar: ”respekter de oprindelige familier” Sagen er den, at mange syge, svage, fattige mennesker er blevet udnyttet, franarret deres børn på falske forudsætninger. Mennesker, som bortadopterer skal gøre det på et fuldt indformeret grundlag – ingen af de jeg har talt med gennem de sidste 25 år , har været fuldt informeret, og vi snakker her om danske forhold vel at mærke. Man tager ikke bare børn fra folk, man tager også deres rettigheder – derefter lader man dem sejle i deres egen sø, ingen hjælp til at komme igennem sorgen, savnet og alle de andre ubearbejdede følelser – derimod bliver de påduttet skyld, skam og fordømmelse. Mit svar på, hvordan vi etablerer et etisk forsvarligt adoptionssystem er, giv de oprindelige familier deres værdighed tilbage og stil så spørgsmålet til dem, for de kan fortælle alt, hvad der er gået galt – og stil spørgsmålet til de adopterede, som må leve med at have mistet deres slægt. Det er ikke fordi jeg ikke vil høre på a-forældrene – det vil jeg meget gerne, det er også derfor jeg har oprettet adoptionstrekanten, netop for at alle skal respekteres, og alle skal høres og tages alvorligt – jeg synes bare det er på tide, at vi nedtoner adoptanternes udlægning af sagen og derimod fokuserer mere på de oprindelige forældes og de adopterede oplevelser og erfaringer.

Set i lyset af den senere tids skandalesager er det vist på tide at vi får kikket systemet efter i sømmene, og får etableret et nyt og mere tidsvarende og menneskeværdigt system. Jeg forstår godt, at de, som sidder og administrerer adoptionssystemet, har en interesse i at vise det fra en positiv side, men jeg synes nu, det ville klæde jer, om I også erkendte de alvorlige fejl, der er sket, og viste at I gjorde noget for at rette op på de ulykkelige menneskeskæbner dette system også har medført. Lad os bare tage de eksempler om er kendte med Ramesh Kulkarni, hvis fire børn er kidnappet og solgt til adoption her i Danmark Masho, Roba, Amy og hendes lillesøster. Nu lader det til, at det omsider lykkes at få visum til Amys mor, så hun kan komme til Danmark og være sammen med sine børn. Men burde det ikke være det etablerede adoptionssystem, som påtog sig ansvaret og hjalp de mennesker, som lider under systemet til at få oprejsning og mulighed for at leve en værdig tilværelse igen.

Det er jo mærkeligt nok, at stort set alle, der sidder i det etablerede adoptionssystem er adoptanter. Hvis det virkelig var så godt for børn at blive bortadopteret, mon så ikke der ville sidde flere adopterede og oprindelige forældre i systemet og bakke op om det. Jeg hilser i hvert tilfælde meget velkommen til, at der nu bliver lagt op til en åben dialog og debat og til, at vi må arbejde os hen imod en verden, hvor vi er frie og lige og, hvor det ikke er i orden at den ens lykke bliver på bekostning af den andens ulykke.

Jeg forstår godt, at det sikkert er hårdt for jer adoptanter, at høre på alt dette, men jeg kan da heller ikke forestille mig at I med god samvittighed og med hånden på hjertet kan lade den slags foregå – jeg ser frem til at vi i åbenhed kan drøfte, hvordan vi med respekt for alle parter får etableret et ligeværdigt og menneskeværdigt system.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.